Stillingsopslag

Laborant/Laboratorieassistent

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
Kroghs A/S’ laboratorium, Klim Strandvej 284, 9690 Fjerritslev

Område:
Tørbeton, Grus, Kvalitetskontrol, udvikling

Funktion:
Laborant/Laboratorieassistent

Kroghs A/S er en del af Group De Cloedt, og har mangeårig erfaring med indvinding af råstoffer og forædling af disse til anvendelse indenfor byggeri og industri. Indsatsen for at sikre en god og ensartet kvalitet af vores produkter har højeste prioritet, og indsatsen i laboratoriet er af afgørende betydning.

Vi har mange produkter under en række forskellige produktstandarder, og vi arbejder i henhold til en lang række prøvningsforskrifter. Vi efterspørger en teknisk interesseret medarbejder, der har lyst til laboratoriearbejde med til tider moderat fysiskarbejde.

Ansvar og udfordringer
Det bliver din opgave at varetage den løbende kvalitetsovervågning af produktionen i vores tørbetonafdeling, samt kvalitetsovervågningen af produktionen af grus. Du skal desuden deltage i udviklingsteamet, der arbejder med udvikling af nye processer og produkter.

Vi forestiller os, at du

  • er analytisk med teknisk interesse
  • har gode samarbejdsevner
  • har en god ordenssans og arbejder struktureret
  • har erfaring med at arbejde i et laboratorium eller med
    andet arbejde med opmærksomhed for detaljen
  • har flair for tal og brug af IT

Vi tilbyder

  •  Et spændende job
  • Løn efter kvalifikationer

 

Lyder overstående som noget for dig? Så send os din ansøgning på:

Kroghs@kroghs-as.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Lisbeth Højbak, tlf. 9617 7331