Kære kunde,
Idet der desværre er en fortsat stigende oliepris, ser Kroghs A/S og Dansk Natursten A/S sig nødsaget til pr. 01.04.2026 at indføre et olietillæg.
Med udgangspunkt i dagens pris, vil dette medføre behov for følgende reguleringer pr. 1/4-26 og herefter vurderes behov for yderligere reguleringer hver 2. uge:
- Markedstillæg på granitmaterialer vil stige fra nuværende 14,1% til ca. 24-26%
- Olietillæg på sømaterialer på Sjælland vil stige op til ca. 10 %
- Olietillæg på sømaterialer fra Thyborøn vil stige op til ca. 25 %
- Der indføres olietillæg på Kroghs grusgravsmaterialer fra Bradsted på ca. 5 %
Det er væsentligt at påpege at ovennævnte er vores foreløbige vurdering baseret på dagens priser, men vil først kunne beregnes d. 1. april, hvorefter dette meldes ud.
Såfremt der er spørgsmål til ovennævnte, er I velkomne til at kontakte Jeres salgsansvarlige for uddybende snak.
________________________________________________________________________
OBS: Vedrørende Danopal A/S gælder følgende:
Kære kunde,
Grundet stigende oliepriser indfører Danopal A/S pr. 01.04.2026 et olietillæg.
Olietillægget vil vi justere 2 gange om måneden:
1. gang den 01.04.2026, gældende for perioden 01.04 til 14.04.
2. gang den 15.04.2026, gældende for perioden 15.04 til 30.04.
Og så fremdeles fremadrettet, indtil oliepriserne igen stabiliserer sig, på et niveau svarende til primo 2026.
For at der er fuld gennemsigtighed ifht. vores interne regnestykke, følger her vores beregning:
OK Amba priser ekskl. afgifter Pr. 01.01.206 Pr. 24.03.2026 Difference
Transportdiesel 7.784,60 12.422,20 4,64
Fyringsolie basis farvet 9.446,60 13.490,60 4,04
OK’s prisudvikling (vælg hhv. Fyringsolie basis farvet og transportdiesel, ekskl. afgifter og moms)
Transportdiesel
Vi bruger i gennemsnit 0,38 ltr/ton på alle varer.
Det betyder i ovenstående eksempel, at der vil være en stigning i prisen på alle varer på 1,77 kr. pr. ton.
Fyringsolie
Vi bruger i gennemsnit 13,04 ltr/ton på tørret sand.
Det betyder i ovenstående eksempel, at der vil være en yderligere stigning i prisen på tørret sand på 52,72 kr. pr. ton.
Og dermed en samlet stigning på tørret sand på 54,49 kr. pr. ton.
Fragt
Hvis vi viderefakturerer fragt til jer, så fakturerer vi også vognmandens aktuelle tillæg.
De fleste vognmænd har informeret os om, at de har indført øgede olietillæg pr. 01.03.2026, som vi dermed kommer til at viderefakturere til vores kunder.
Vi håber, at situationen på oliemarkedet retter sig inden alt for længe, og vi igen kan fjerne olietillægget.
